Kortspillet DEMOKRATIET

Intet spil er vigtigere end spillet for demokratiet! Et politisk kortspil tilrettelagt hele familien, politiske nybegyndere og politiske nørder.

Kun 200 kr./stk. ekskl. fragt

KØB HER
  • HVORFOR DEMOKRATI?

    Kortspillet DEMOKRATIET er et redskab til at få flere, specielt unge, til at få øjenene op for demokratiet. På en sjov og engagerende måde ønsker vi at øge bevidstheden om vigtigheden af politik og demokrati i det danske samfund. Vi vil gerne lægge en grobund for nysgerrighed og efterlade spillerne med en undren over forskellige problematikker.

    VORES HISTORIE 
  • Instagram

    Følg med på vores instagram for at få endnu mere indsigt i kortspillet og DEMOKRATIET!

    DEMOKRATIET 
  • Facebook

    Følg med på vores facebook, når vi løbende annoncerer nyt om DEMOKRATIET!

    Spilproducent Demokratitet 
1 af 3

DEMOKRATIETS PARTIER

SOLIDARITETSBEVÆGELSEN

Solidaritetsbevægelsen har sit udspring i sociale rettigheder, økonomisk lighed og bæredygtighed og har et tydeligt engagement i at skabe et samfund baseret på solidaritet og fællesskab.

I regeringsforhandlinger søger Solidaritetsbevægelsen at samarbejde med andre venstreorienterede partier for at danne koalitioner, der kan implementere progressiv lovgivning og politik. Oftest indgår Solidaritetsbevægelsen som regeringsgrundlag, snarere end at sidde i selve Regeringen.

Partibogstav: S

Mandater: 12

Principfast: 78

Pragmatisk: 22

Rød blok: 90

Blå blok: 10

REVOLUTIONÆRE GRØNNE

Revolutionære Grønne omfavner en rød-grøn politik og placerer klima og miljø som deres førsteprioritet. Dette parti er kendt for sin kompromisløse tilgang til beskyttelse af planeten og kampen for social retfærdighed. De ønsker at tackle økonomisk ulighed, fremme lige adgang til uddannelse og sundhedspleje samt støtte social inklusion.

Revolutionære Grønne er principfaste i forhold til deres kerneværdier, især når det kommer til klima og miljø. Derfor er det sjældent, at Revolutionære Grønne indgår i Regeringen, hvorfor det stadig er muligt for partiet at udgøre regeringsgrundlaget.

Partibogstav: G

Mandater: 10

Principfast: 67

Pragmatisk: 33

Rød blok: 79

Blå blok: 21

SOCIALISTISK ALLIANCE

Socialistisk Alliance arbejder for omfattende sociale reformer, herunder gratis sundhedspleje, uddannelse og en retfærdig fordeling af velstanden. Økonomisk lighed er en central del af partiets platform, og det arbejder for at reducere klasseforskellene og skabe et samfund, hvor magten er mere ligeligt fordelt.

I regeringsdannelse samarbejder Socialistisk Alliance udelukkende med røde partier. I tråd med det vægter partiet højere at få deres politik implementeret 100% i stedet for 50%. Partiet er nemlig sjældent villige til at gå på kompromis med deres idéer om at forhindre ulighed i sundhed og hele den rød-grønne dagsorden.

Partibogstav: R

Mandater: 16

Principfast: 58

Pragmatisk: 42

Rød blok: 73

Blå blok: 27

ROSENPARTIET

Rosenpartiet er et parti med dybe rødder i arbejderbevægelsen. Partiets symbol rosen står som et emblem for solidaritet, lighed og social retfærdighed. Den røde blomst repræsenterer ikke kun partiets politiske ståsted, men også dets engagement i at fremme velfærd, arbejdstagerrettigheder og en retfærdig fordeling af samfundets ressourcer.

Som et pragmatisk parti søger Rosenpartiet altid indflydelse. De sidder hellere ved forhandlingsbordet og indgår kompromisser, frem for at stå og lytte ved døren og have intet at skulle sige. De senere år har det betydet, at Rosenpartiet har måttet lægge sit ideologiske ophav fra sig for at kunne tilpasse sig vindene i dansk politik og samarbejde politisk med de blå partier.

Partibogstav: E

Mandater: 30

Principfast: 14

Pragmatisk: 86

Rød blok: 64

Blå blok: 36

DEN RADIKALE FRONT

 Den Radikale Front er et venstreorienteret midterparti med en unik kombination af progressive sociale værdier og en blå økonomisk tilgang. Dette parti stræber efter at skabe en balance mellem humanitære principper, forbedret uddannelse og ansvarlig økonomisk politik.

Som et midterparti søger Den Radikale Front aktivt tværpolitisk samarbejde for at opnå sine mål. Dette indebærer ofte forhandlinger med både højre- og venstreorienterede partier for at opbygge brede koalitioner, der kan adressere komplekse samfundsudfordringer. 

Partibogstav: K

Mandater: 11

Principfast: 33

Pragmatisk: 67

Rød blok: 58

Blå blok: 42

DE MIDTERSØGENDE

De Midtersøgende har specialiseret sig i at navigere mellem ideologiske ekstremer og søger indflydelse ved at forankre sig i en politisk position, der balancerer mellem traditionelle højreorienterede og mere moderate synspunkter. Politisk set bevæger De Midtersøgende sig mod højre i økonomiske spørgsmål og omfavner mere moderate holdninger inden for sociale spørgsmål og miljøpolitik.

De Midtersøgende er kendt for sin evne til at forhandle og samarbejde på tværs af partilinjer, hvilket gør det til en central aktør i beslutningsprocessen. Ved at undgå ideologisk stivhed stræber partiet efter at være en brobygger mellem højre og venstre, og det søger aktivt at implementere politikker, der appellerer til et bredt spektrum af vælgere.

Partibogstav: N

Mandater: 17

Principfast: 18

Pragmatisk: 82

Rød blok: 42

Blå blok: 58

DET NATIONALE FOLKEPARTI

Det Nationale Folkeparti markerer sig ved en fast og håndfast tilgang til udlændingepolitik kombineret med en stærk vilje til at støtte de svage samt at bevare danske værdier og traditioner. Partiet kan være kritiske over for globalisering og ønsker gøre krav på mere dansk selvbestemmelse internationalt.

Det Nationale Folkeparti kan godt indgå i visse regeringskonstellationer, men hvis Det Nationale Folkeparti ser muligheden for at få mere politik indført uden for Regeringen, vil de gribe den chance.

Partibogstav: J

Mandater: 10

Principfast: 72

Pragmatisk: 28

Rød blok: 39

Blå blok: 61

BONDEFORSAMLINGEN

Bondeforsamlingen står for liberale værdier med fokus på at styrke erhvervslivet, fremme erhvervsskoler, værne om individuel frihed og definere Danmarks rolle internationalt. Partiet støtter beskyttelse af individuelle rettigheder og friheder og ønsker at skabe et samfund, hvor folk har mulighed for at træffe egne valg.

De sidste årtier har Bondeforsamlingen siddet i Regering side om side med de blå. Her har de kunnet sætte deres præg på Danmark og kæmpe for den borgerlige ideologi. Det er en ny tid i politik, og som et pragmatisk parti søger Bondeforsamlingen indflydelse, selvom det betyder at samarbejde henover midten.

Partibogstav: W

Mandater: 19

Principfast: 28

Pragmatisk: 72

Rød blok: 36

Blå blok: 64

JYLLANDSDEMOKRATERNE

Jyllandsdemokraterne kæmper for decentralisering og styrkelse af regionerne, en stram udlændingepolitik og blå politik. Partiets fundament hviler på en stærk national identitet, ønsket om at værne om landets kultur og traditioner samt at give mere autonomi til landdistrikterne.

Når det kommer til regeringsdannelse, samarbejder Jyllandsdemokraterne udelukkende med de blå partier. Til gengæld vil de se det problematisk at danne Regering med Bondeforsamlingen, da Jyllandsdemokraterne som parti opstod i utilfredshed med Bondeforsamlingen.

Partibogstav: T

Mandater: 14

Principfast: 44

Pragmatisk: 56

Rød blok: 31

Blå blok: 69

BORGERLIGT FOLKEPARTI

Borgerligt Folkeparti prioriterer en ansvarlig økonomisk politik, der omfatter lavere skatter, reduceret bureaukrati og fremme af erhvervslivets vækst. Samtidig er partiet også engageret i at bevare kulturelle og sociale værdier, og det støtter ofte traditionelle familiestrukturer og værner om nationale traditioner.

Selvom Borgerligt Folkeparti er principfast, er det også klar over nødvendigheden af at indgå kompromisser for at danne en effektiv regering. Partiet søger derfor at samarbejde med det borgerlige Danmarks partier, der deler visse fælles mål.

Partibogstav: U

Mandater: 13

Principfast: 38

Pragmatisk: 62

Rød blok: 27

Blå blok: 73

LIBERTAS

Libertas er kendt for sin principfaste tilgang og fokus på individuel frihed, minimal statslig indgriben og markedsøkonomi. Dette parti trækker inspiration fra klassiske liberale ideer og stræber efter at skabe et samfund, hvor borgernes rettigheder og personlige friheder prioriteres højt.

Libertas kan udelukkende danne Regering med de blå partier. De vil nemlig langt hellere genopbygge det borgerlige Danmark end at give afkald på deres principper og værdier til fordel for lappeløsninger og midterpolitik.

Partibogstav: H

Mandater: 14

Principfast: 65

Pragmatisk: 35

Rød blok: 12

Blå blok: 88

DE NYE BLÅ

De Nye Blå er det mest højreorienterede parti og er kendt for sin stærke vægt på national suverænitet, en stram udlændingepolitik, lavere skatter og bevarelse af dansk kultur og traditioner. Dette inkluderer en modstand mod internationalisme, og partiet ønsker at fremme dansk suverænitet og selvbestemmelse på den internationale scene.

I regeringsforhandlinger søger De Nye Blå at positionere sig som en stærk og principfast partner, der kan implementere politikker, der beskytter national identitet, sikrer grænsekontrol og fremmer økonomisk vækst. Derfor udgør De Nye Blå som regel ikke selve Regeringen, men regeringsgrundlaget.

Partibogstav: Z

Mandater: 10

Principfast: 79

Pragmatisk: 21

Rød blok: 10

Blå blok: 90